Hvilken forberedelse kræves for gadekørere til MC trackdays?

Din motorcykel skal være i teknisk god stand hele vejen rundt og anvendelse af heldækkende motorcykeltøj, motorcykelstøvler, motorcykelhandsker og rygbeskytter er en selvfølge. Vi anbefaler læderdragt, men man kan også deltage i tekstilbaseret motorcykeltøj, såfremt bukser og jakke kan lynes sammen. Medbring drikkevarer, madpakke og evt. lidt værktøj + gaffatape til afmontering/afdækning af spejle og afkobling/afdækning af bremselys. Resten finder vi ud af på plads.

Bemærk, at der generelt er strenge støjgrænser, der kræver effektiv støjdæmpning, fx standard udstødning eller db killer. Støjgrænser angives under de enkelte arrangementer.

Hvilken forberedelse kræves for trackdaykørere til MC trackdays?

Kører man banecykel følger vi generelt Danmarks Motor Unions krav til påklædning og ikke mindst til motorcyklen. Dvs. at man trådsikrer bremsekalibre, bundprop, oliepåfyldningsprop, oliefilter og at man udskifter kølervæsken til vand. Endvidere anbefaler vi, at man anvender motorbeskyttelse på begge sider af motoren, for at mindske risikoen for at slide hul på motoren ved styrt. I tilfælde af kørsel i regn, anvendes en rød baglygte. Fortvivl ikke, hvis du ikke lige ved hvordan og hvorledes. Der er masser af hjælp at hente på banen og om ikke andet, hjælper Zenergys tekniske kontrol dig med at fikse det på banen eller forklarer dig, hvordan du får det fikset til næste gang.

Bemærk, at der generelt er strenge støjgrænser, der kræver effektiv støjdæmpning, fx standard udstødning eller db killer! Støjgrænser angives under de enkelte arrangementer.

Hvilken forberedelse kræves for deltagere til Supermoto og Mini trackdays?

Kører man banecykel følger vi generelt Danmarks Motor Unions krav til påklædning og ikke mindst til motorcyklen. Dvs. at cyklerne skal være monteret med opsamler (minimum 250ml) til benzin, olie og kølervand, at man trådsikrer bremsekalibre, bundprop, oliepåfyldningsprop, oliefilter og at man udskifter kølervæsken til vand. Ved første deltagelse kan der dispenseres for krav til påklædning og MC. Fra banernes side er der endvidere generelt krav om at styrender, gaffelben og fodhviler skal påsættes nylonklodser for at undgå beskadigelse af banen ved styrt, samt at der altid skal anvendes miljømåtte under køretøjet — der kan ikke dispenseres fra banens krav. Endvidere er det vigtigt, at have en velfungerende udstødning. Fortvivl ikke, hvis du ikke lige ved hvordan og hvorledes. Der er masser af hjælp at hente på banen og om ikke andet, hjælper Zenergys tekniske kontrol dig med at fikse det på banen eller forklare dig, hvordan du får det fikset til næste gang.

Skal man have startnummer på motorcyklen?

Ja, alle skal køre med et let læsbart startnummer foran og gerne også bagerst på motorcyklen. Dette er vigtigt for, at vi kan identificere hinanden på banen og det er vigtigt i forbindelse med afvikling af løb. Du kan vælge startnummer når du booker et arrangement. Hvis du ikke har startnummer på motorcyklen, udleveres dette ved indtjekning.

Skal man have transponder på motorcyklen?

Ja, alle deltagere skal køre med transponder. Hvis man ikke selv har en transponder, kan den lejes af Zenergy. Lejet transponder skal monteres med transponderholder. Transponderen muliggør, at vi til enhver tid kan se hvor mange der er på banen. Transponderen er også nødvendig for at vi kan lave nye klasser baseret på omgangstider, således at klasserne bliver mest muligt homogene. Deltageren kan selvfølgelig også se alle sine omgangstider og altså følge sine fremskridt.

Opførsel i ryttergården til MC Trackdays

Den maksimale hastighed i ryttergården er 20 km/t. Der er både børn og dyr til stede, så kør forsigtigt og vis hensyn. Dette gælder også ved kørsel på el-løbehjul og lignende.

Burnouts, baghjulskørsel og lignende er forbudt – både i ryttergården og på banen. Undgå unødig støj, og respekter, at der skal være ro efter kl. 23.

Det er tilladt at campere i ryttergården, men der må aldrig bores huller i asfalten. Udbedring af skader på asfalten sker for skadevolderens regning. Dette gælder også skader efter burnouts.

Strømmen må kun bruges til det vigtigste: dækvarmere, køleskab og kaffemaskine. Det er ikke tilladt at bruge strøm til opvarmning af telte, tørring af tøj eller lignende. Har du behov for opvarmning, bedes du medbringe en gas- eller petroleumsovn.

Vil du være sikker på at have strøm til dækvarmerne, er det en god idé at medbringe en generator. Brug den gerne de første timer af formiddagen, indtil de fleste har fået varme i dækkene, og dækvarmerne ikke længere trækker så meget strøm.

Inden I forlader ryttergården, skal affald lægges i lukkede poser og afleveres i de opstillede affaldsspande og containere. Brugte dæk skal tages med hjem, medmindre andet oplyses på førermødet.

Opførsel i ryttergården til SM & Mini Trackdays

Til Supermoto og Mini Trackdays er kørsel i ryttergården som udgangspunkt forbudt. El-løbehjul og lignende er dog tilladt. Tilpas altid hastigheden til omgivelserne, og kør langsomt, hvor der færdes mange mennesker. Der er både børn og dyr til stede, så vis hensyn.

Undgå unødig støj, og respekter, at der skal være ro efter kl. 23.

Det er tilladt at campere i ryttergården, men der må aldrig bores huller i asfalten. Udbedring af skader på asfalten sker for skadevolderens regning. Dette gælder også skader efter burnouts.

Strømmen må kun bruges til det vigtigste: dækvarmere, køleskab og kaffemaskine. Det er ikke tilladt at bruge strøm til opvarmning af telte, tørring af tøj eller lignende. Har du behov for opvarmning, bedes du medbringe en gas- eller petroleumsovn.

Vil du være sikker på at have strøm til dækvarmerne, er det en god idé at medbringe en generator. Brug den gerne de første timer af formiddagen, indtil de fleste har fået varme i dækkene, og dækvarmerne ikke længere trækker så meget strøm.

Hvad betyder flagene?

Flagene bruges til at give kørerne forskellige informationer mens de er på banen og det er selvsagt meget vigtigt at kende til flagenes betydning. På visse baner anvendes lys i stedet for flag, fx gult lys i stedet for gult flag.

Det ternede flag (sort/hvidt): Bruges på langsiden når passet er slut. Proceduren for at afslutte passet gennemgås til førermødet og kan variere fra bane til bane.

Det gule flag: Bruges, hvis der er opstået et faremoment på banen. Hvis du ser et gult flag er du agtpågivende og identificerer, hvori faremomentet ligger. Du sænker ikke farten mere end nødvendigt, således at pludselige hastighedsskift ikke i sig selv udgør en fare. Ved gult flag er der overhaling forbudt indtil første flagpost, der ikke flager gult. Denne vil ofte flage med grønt flag.

Det grønne flag: Bruges til at vise at banen er klar, fx efter en gul flagzone. Det grønne flag vises også ofte de første par minutter af et pas, for at vise at banen er ok og for at vise hvor flagposterne står.

Bevægeligt rødt flag: Betyder at passet er afbrudt, og at banen skal ryddes hurtigst muligt. Du kører derfor direkte til nærmeste bane-udgang og ind i ryttergården. Der er ikke overhaling forbudt under rødt flag, medmindre man samtidig kører i gul flagzone.

Friktionsflaget (rødt/gult stribet): Bruger vi, hvor vi skønner at deltagerne ikke selv opdager, at der er nedsat friktion. Typisk vil passet i stedet blive afblæst og banen rengjort. Hvis det fx begynder at regne vil deltagerne normalt selv bemærke dette, og vi bruger således normalt ikke friktionsflaget.

Sort flag: Ser du et sort flag, der enten peger direkte på dig, eller akkompagneres af dit startnummer, er du diskvalificeret og skal køre i pit hurtigst muligt. Det kan fx være fordi din MC larmer for meget eller har en anden teknisk defekt, der kræver at du kører i pit.

Det blå flag: Signalerer at der nærmer sig en eller flere hurtigere kørere bagfra, der ønsker at overhale. Hvis man ser et blåt flag skal man hurtigst muligt lade de hurtigere kørere overhale. Vær dog som altid forsigtig med pludselige retnings-/linjeskift. Vi anvender sjældent det blå flag, da det ofte er til mere forvirring end gavn.

Hvidt flag: Betyder at der er et langsomt køretøj på banen, fx en ambulance eller et bugseringskøretøj. Vi anvender normalt ikke dette flag, men det kan opleves på baner sydpå.

Opførsel på banen

Når man kører ind på banen ser man sig altid tilbage for at sikre at man ikke kører ud foran en kører, der allerede er i fart. Og man holder sig generelt i samme side af vejbanen indtil man er rundt i første sving. Efter første sving er der fri kørsel og det forventes at man kører med hastigheder der er passende for ens evner og erfaring — og ikke meget langsommere end det, da der herved kan opstå farlige situationer.

Undgå pludselige retningsskift og temposkift på banen — kør forudsigelige linjer. Langsommere kørere skal koncentrere sig om deres egen kørsel og ikke forsøge at give plads til bagfra kommende kørere fx ved brug af pludselige retningsskift. Bagfra kommende kørere har meget lettere ved at læse en kører der koncentrerer sig om sin egen kørsel. Hvis man vil lade en bagvedliggende kører overhale, kan man evt. lade være med at give fuld gas ned af langsiden eller andetsteds. Men husk, du må kun sænke farten en anelse.

Hvis man vil afbryde et pas før det er slut (pga. træthed eller andet) kører man sidste omgang med normal fart og signalerer med hånd eller ben når man nærmer sig baneudgangen, således at bagvedkommende kørere kan se, at man har tænkt sig at forlade banen.

Hvis passet afbrydes pga. styrt eller andet viser flagposterne bevægeligt rødt flag, og man forlader banen ved nærmeste udgang.

Det gælder altid, at man signalerer tydeligt med hånden (eller foden), når/hvis man sænker farten, også ved passets afslutning.

Overhaling

De to vigtigste regler er: udvis hensyn og brug hovedet! Den overhalende kører skal altid overhale således at det ikke er til gene for den kører han overhaler. Tænk på at en ikke-erfaren kører kan blive forskrækket og føle sig klemt ved en overhaling. I blå klasse skal der holdes mindst 1 meters afstand ved overhaling og i gul klasse mindst 2 meter. Er man i tvivl om hvorvidt det er forsvarligt at overhale, så lad være. Vent til der kan overhales forsvarligt uden at genere den forankørende unødigt, eller sænk farten en anelse, og benyt lejligheden til at tænke over din køreteknik. Det giver dig mere fart og hjælper dig til at køre hurtigere og mere sikkert — og få lettere ved at overhale. Hvis man gerne vil lade en hurtigere kører overhale, skal man ikke lave pludselige linjeskift. Det er bedre lige at sænke farten en anelse, fx på langsiden.

Ved styrt og afkørsler

Hvis du har haft en afkørsel men ikke er styrtet, får du ro på situationen og orienterer du dig grundigt inden du kører ind på banen igen, således at du ikke generer andre kørere. Husk, der kan være jord/græs på dækkene og dermed følgende nedsat friktion de første par meter. Hvis du har bundkåben fyldt med sten eller jord, skal du naturligvis ikke køre ind på banen igen. Så trækker du i sikkerhed med dig selv og motorcyklen.

Hvis du er styrtet, men kan rejse dig, bevæger du dig hurtigst muligt i sikkerhed, således at du ikke risikerer at blive ramt af andre kørere. Du er ikke i sikkerhed når du står i vejkanten, så gå fx om bag et autoværn.

Hvis du er styrtet og ikke kan rejse dig, bliver passet flaget af. Der kommer derefter samaritter eller ambulance på banen, og cyklen bliver hentet ind.

Sørg for at flagposterne kan se hvad din situation/hensigter er, således at vi kun flager passet af når det er nødvendigt. Bliv ikke liggende, hvis du faktisk godt kan bevæge dig væk ved egen hjælp.

Hvis du ser andre køre af banen eller styrte, må du generelt ikke stoppe for at hjælpe. Gør du det, opstår der fare for at du selv bliver påkørt, med deraf følgende skade på dig selv eller andre kørere. Om nødvendigt, afblæser vi passet og sender hjælp ud.

Zenergy Challenge - Kvalifikation▾

For at undgå lapninger og få tættere race laves startopstillingerne til løbene typisk uden hensyn til løbsklasserne — klasserne blandes, men der gives point til hver klasse ud fra dens egne resultater. Er man ikke kvalificeret til A-løbet, kan man kun vinde sin løbsklasse, hvis ingen andre kørere fra samme klasse fuldfører A-løbet.

Til SM & Mini laves startopstillingen laves typisk efter tiderne fra dagens første 2-3 pas, ofte suppleret med tider fra dagen før, inklusive eventuelle løb. Dette meddeles på førermødet og eventuelt i tidsplanen. I sjældne tilfælde kan der ske ændringer i løbet af dagen — her informeres over højtaleranlægget, ved opslag på kontoret og eventuelt via mail/Facebook. Har en kører misset sine kvalifikationspas, fx pga. en teknisk defekt, kan der gives dispensation til at starte bagerst i det løb, han normalt ville starte i — men en sådan kører tages ud af løbsresultatet. For at få en startplads uden kvalifikation skal køreren henvende sig til tidtagningen, inden kvalifikationspassene er kørt og startopstillingen er lavet

Zenergy Challenge - Kvalifikation

For at undgå lapninger og få mere tæt race, laves startopstillinger til løbene laves typisk uden hensyntagen til løbsklasserne, dvs. de forskellige løbsklasser blandes, men der gives point i de respektive løbsklasser til resultatet. Er man ikke kvallet ind til A-løbet kan man altså kun vinde sin løbsklasse, såfremt ingen andre kørere fra samme løbsklasse fuldfører A-løbet. Specielt på store baner vil A og B-løbet iblandt blive erstattet af et løb for de hurtigste 600 cc kørere og et løb for de hurtigste 1000 cc. Vi afvikler generelt så mange løb at langt hovedparten af dem der har lyst til at deltage, faktisk kan være med. Dvs. at man ikke skal have den store erfaring for at kunne være med i det langsomste løb.

Typisk vil startopstillingerne til løbet laves efter tiderne sat i dagens første 2-3 pas og ofte også tiderne sat den foregående dag, inkl. tiderne fra evt. løb. Dette vil blive meddelt til førermødet og evt. i tidsplanen. I sjældne tilfælde kan der forekomme ændringer i løbet af dagen, og her vil der blive informeret over højtaleranlæg, opslag ved kontoret og evt. via mail/Facebook.

Skulle en kører have misset sine kvalifikationspas, fx pga. teknisk defekt, kan der gives dispensation til at denne kører starter bagerst i det løb han normalt ville starte i. En kører der på denne måde rykkes foran andre kørere, der har sat en kvalifikationstid, vil dog blive taget ud af løbsresultatet. For at få en startplads uden at have kørt kvalifikationen, skal køreren henvende sig til tidtagningen inden kvalifikationspassene er afviklet og altså inden startopstillingen laves.

Zenergy Challenge - Kvalifikation

For at undgå lapninger og få tættere race laves startopstillingerne til løbene typisk uden hensyn til løbsklasserne — klasserne blandes, men der gives point til hver klasse ud fra dens egne resultater. Er man ikke kvalificeret til A-løbet, kan man kun vinde sin løbsklasse, hvis ingen andre kørere fra samme klasse fuldfører A-løbet. På store baner erstattes A- og B-løbet nogle gange af et løb for de hurtigste 600 cc-kørere og et løb for de hurtigste 1000 cc-kørere. Vi afvikler generelt så mange løb, at langt de fleste, der har lyst til at deltage, faktisk kan være med — man skal altså ikke have stor erfaring for at være med i det langsomste løb.

Startopstillingen laves typisk efter tiderne fra dagens første 2-3 pas, ofte suppleret med tider fra dagen før, inklusive eventuelle løb. Dette meddeles på førermødet og eventuelt i tidsplanen. I sjældne tilfælde kan der ske ændringer i løbet af dagen — her informeres over højtaleranlægget, ved opslag på kontoret og eventuelt via mail/Facebook. Har en kører misset sine kvalifikationspas, fx pga. en teknisk defekt, kan der gives dispensation til at starte bagerst i det løb, han normalt ville starte i — men en sådan kører tages ud af løbsresultatet. For at få en startplads uden kvalifikation skal køreren henvende sig til tidtagningen, inden kvalifikationspassene er kørt og startopstillingen er lavet.

Løbets start

Der lyder typisk højtaleropråb 5 og 2 minutter, før gaten/pitudkørslen åbnes, og igen når den åbnes — på det tidspunkt tidsplanen angiver. Pitudkørslen holdes åben i 1-2 minutter. Når en kører er kørt ud på banen, køres en sighting lap, hvorefter køreren finder sin startposition på gridden — det er vigtigt at kende sin plads på forhånd. I sidste sving inden gridden vises gult flag, og ved målstregen viser en official et stillestående rødt flag.

Når alle er på plads, køres en warm-up lap. Den startes rækkevis af en official ("starteren"), der løber ned gennem svingene med et rødt flag — hver række starter, når starteren har passeret den. Kørere, der ikke nåede sighting lap, kan starte warm-up lap fra pitudkørslen, når feltet og op til 30 sekunder efter er passeret. Igen vises gult flag i sidste sving og stillestående rødt flag ved målstregen.

Når alle har kørt warm-up lap og fundet deres plads, går officialen med det røde flag til side og peger på startlyset. Det røde lys tændes, og starten går, når det slukkes igen efter 2-5 sekunder. Enkelte baner afviger fra proceduren (fx et grønt lys efter det røde) — starten går dog altid, når det røde lys slukker, og afvigelser gennemgås på førermødet. Som alternativ til lysstart kan der bruges flagstart: en official holder flaget vandret og udfoldet, folder det langsomt sammen, og udløser starten efter 2-5 sekunder ved at løfte flaget hurtigt.

Løbet vindes hverken i sving 1 eller 2 — vær forsigtig med pludselige linjeskift i det ofte trange sving 1. Det er ikke tilladt at skifte motorcykel, efter løbet er startet.

Løbets afslutning og resultat

Løbet afsluttes ved, at det ternede flag vises ved målstregen — først til den førende kører og derefter til alle andre, uanset om de er en omgang bagud. Har man fået det ternede flag, må man ikke overhale kørere, der stadig mangler at fuldføre deres omgang.

Det ternede flag vises enten efter et fast antal omgange, eller efter et fast antal minutter plus 1-2 omgange.

For at tælle med i resultatet og point skal man krydse målstregen senest 3 minutter efter den førende kører (MC) eller 1½ minut (Supermoto & Mini), og have kørt mindst 3/4 af den førende kørers distance.

Ved dødt løb mellem to kørere afgør den hurtigste omgangstid.

Bliver et løb afbrudt og kan ikke genstartes, gælder resultatet fra omgangen inden afbrydelsen — eller startopstillingen, hvis løbet afbrydes inden første omgang er gennemført. I begge tilfælde gives fulde point; kørere, der ikke længere var med i løbet, da det røde flag blev vist, klassificeres ikke. Kan løbet genstartes, bruges den oprindelige startopstilling, og resultatet fra det afbrudte løb bortfalder — kørere, der allerede var ude af løbet, kan ikke deltage i genstarten.

Alle løb afvikles som udgangspunkt som "wet race" og stoppes altså ikke på grund af regn, men kan af sikkerhedshensyn flages af i utide (uden genstart).

Der gives point til top-15 i hver løbsklasse: 25-20-16-13-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1. Har klasserne kørt blandet, kan placeringerne i den enkelte klasse være fordelt over flere løb — fx kan de 6 hurtigste Superbike-kørere have kørt i Sprint Race A, og de næste 9 i Sprint Race B.

Regler med fokus på øget sikkerhed på banen

For at styrke sikkerheden i Zenergy Challenge gælder nedenstående regler. De er særligt vigtige i Supermoto & Mini, hvor banerne er små, og der køres tæt. Vi ønsker, at alle får en sikker og god oplevelse, og forventer derfor, at reglerne følges, så sanktioner ikke bliver nødvendige — de kan dog anvendes, hvis situationen kræver det.

Tyvstart

Tyvstart straffes med 10 sekunders tidstillæg, hvis forakslen har passeret markeringen for startrækkens placering, før det røde lys slukker. Når feltet har passeret pitudkørslen, åbnes den for kørere, der ikke deltog i eller fuldførte warm-up lap.

Overhaling under løb

Forårsager en kører klart og unødvendigt, at en anden kører styrter eller kører af banen, giver det en tilbagerykning på 6 pladser — i løbets resultat for egen klasse, eller i startopstillingen, afhængigt af om det sker under træning/kvalifikation eller under løb.

Race-episoder, der skyldes almindelig tæt kørsel og/eller misforståelser mellem kørere, sanktioneres ikke.

Flere linjeskift efter hinanden — fx zigzag-kørsel for at forhindre overhaling — er ikke tilladt, og giver 3 pladsers tilbagerykning efter samme princip.

Overhaling i gul flagzone

Overhaling i gul flagzone giver 10 sekunders tidsstraf under løb, og 3 pladsers tilbagerykning i startopstillingen under træning/kvalifikation.

Lapninger

Er man på vej til at blive overhalet med en hel omgang, skal man lade den hurtigere kører komme forbi hurtigst muligt.

Undgå pludselige linjeskift, når du er ved at blive lappet — kør forudsigeligt, så den hurtigere kører kan foretage en sikker overhaling. Lidt mindre gas ud af eller mellem to sving er som regel nok til at give plads.

En hurtigere kører må gerne signalere til en langsommere kører, at han skal give plads — fx ved at råbe "lapning" eller ved at blippe gassen. Det samme signal må ikke bruges ved almindelige overhalinger. I visse tilfælde bruges også blåt flag til at vise, at en eller flere hurtigere kørere er på vej forbi.

Skal flere langsommere kørere give plads samtidig, skal de beholde deres indbyrdes placering, indtil de hurtigere kørere er kommet forbi — man må altså ikke udnytte huller, der opstår undervejs i en lapning.

Hastighedsforskelle / langsom kørsel under løb

Langsom kørsel er til gene for andre og kan være farligt. Det er ikke tilladt at sænke farten, så omgangstiden stiger mere end 20 % i forhold til din egen bedste tid i samme session — og heller ikke at sænke farten på en måde, der unødigt generer andre.

Under træning/kvalifikation: 3 pladsers tilbagerykning i startopstillingen.
Under løb: sort flag og/eller diskvalifikation.

Reglen gælder ikke ved skiftende baneforhold, fx begyndende regn, eller i forbindelse med en afkørsel. Under træning/kvalifikation gives ingen straf, hvis den lavere fart skyldes en teknisk defekt eller lignende. Under løb sanktioneres det kun, hvis omgangstiden øges med mere end 20 % over mindst to sammenhængende omgange.

Motormodifikationer for Supermoto & Mini

"Ingen modifikationer i motor" betyder

at motoren skal forblive original, medmindre det udtrykkeligt er tilladt.

Ikke tilladte ændringer (eksempler)

Ændring af boring, slaglængde, kompression, knastaksel, ventiler eller forbrændingskammer.
Ændringer i kølesystemet, herunder montering af elektriske vandpumper eller alternative køleløsninger.
Brug af ikke-originale motorkomponenter, der ændrer ydelsen.
Portning, polering eller afbalancering af motordele.

Tilladte ændringer

Udskiftning af dyser i karburator (for tilpasning til vejr-, bane- eller brændstofforhold).
Justering af benzinindsprøjtning.
Udskiftning af gearing (for- og bagtandhjul).
Udskiftning af kæde.
Udskiftning eller ændring af gasrulle.
Montering af slipperkobling.

Tilladte udskiftninger (ved vedligehold)

Udskiftning af pakninger, tætningsringe, olie, filtre og tændrør, forudsat at delene svarer til fabriksspecifikationerne.

Har man en cykel der falder uden for klasserne, men som forsvarligt kan køres på banen, kan man deltage i løbene, men får ingen pokaler og point. Har man en cykel der ligger på grænsen, kan der eventuelt dispenseres.

Praktisk information og dagens forløb

Hvad sker der på en MC trackday?

Dagen starter med indtjekning, hvis man da ikke allerede har gjort det aftenen i forvejen. Her bliver det registreret at du er ankommet, og du får udleveret deltagermærkat og MyLaps transponder. Inden dagens kørsel starter, skal din motorcykel også til teknisk kontrol og du skal møde op til det obligatoriske førermøde. Herefter går der normalt ikke lang tid før kørslen på banen starter. Deltagerne er delt op i forskellige grupper efter deres erfaring og hastighed. Der går normalt ca. en times tid imellem kørepassene, som oftest varer 15-20 minutter. Evt. afvikles der løb hen på eftermiddagen. Når dagen er slut, tændes grillene og det er tid til dækspark og røverhistorier. For de fleste er deltagelse i trackdays en form for aktiv ferie, hvor man mødes og hygger sig med ligesindede og tanker energi til hverdagen. Det tager som regel nogle dage at få tørret det brede smil af igen, når man har været på trackday.

Hvorfor skal man deltage i førermødet?

Det er vigtigt at deltage på førermødet, da der her - udover generel information - informeres om dagens forløb, herunder eventuelle ændringer i tidsplan, løbsafvikling, hvilke pas der er kvalifikation hertil og specielle omstændigheder for den givne bane.

Kan man overnatte på banen?

Ja, man kan typisk overnatte i ryttergården, fx i medbragt telt eller i varebil. På visse baner kan der dog opkræves afgift for strøm eller campingafgift. Et alternativ kan være at finde sig et nærliggende Bed & Breakfast På Ring Knutstorp og Anderstorp er det også muligt at leje en hytte.

Kan man købe benzin på banen?

Dette er generelt kun muligt på større baner sydpå og ikke fx på Ring Knutstorpog Anderstorp.

Jeg har læst al information på hjemmesiden, men sidder stadig tilbage med en masse spørgsmål. Hvad gør jeg?

Hvis du og din MC er klar, er det bare at møde op. Du skal nok få svar på dine spørgsmål på plads. Skulle du have specifikke spørgsmål som du gerne vil have svar på inden eventet, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os, helst per email.

Gruppeinddeling

Gruppeinddeling til MC trackdays

Til MC Trackdays køres der i fire grupper: grøn, blå, rød og sort. Der køres både på almindelige motorcykler og motorcykler beregnet til banekørsel.

Kun motorcykler, der kan opretholde en passende fart, tillades. Af sikkerhedshensyn kan mindre motorcykler som f.eks. 125 cc 4T, knallerter, scootere og lignende derfor ikke deltage til MC Trackdays.

Grøn gruppe henvender sig til gadekørere, der ønsker at udvikle deres svingteknik under sikre og kontrollerede forhold. Det er ikke her du giver max gas og laver feber-indbremsninger for enden ad langsiden. Vores erfarne instruktørteam guider dig derimod til at opnå glidende og sikker kørsel igennem svingene.

Blå, rød og sort gruppe inddeles efter deltagernes omgangstider og erfaring og der er generelt fri kørsel. Foreløbig inddeling sker ved booking og indtjekning. Ved arrangementet følges alles omgangstider (vha. MyLaps transpondersystem) og skulle du være havnet i en forkert gruppe, vil du blive flyttet, ligesom du selv kan tage initiativ til at blive flyttet. Ofte laves helt ny gruppeinddeling efter 3-4 kørte pas, for at få mest muligt homogene grupper, med deraf følgende øget sikkerhed og kvalitetskøretid.

Overhalinger skal altid foretages hensynsfuldt og til mindst mulig gene for andre kørere. I blå gruppe gælder, at overhalinger skal foregå med mindst 2 meters afstand. I rød gruppe køres der hurtigere og der må overhales med ned til 1 meters afstand. Den hurtigste gruppe er sort og her er ingen regler for overhaling, bortset at man naturligvis fortsat viser hensyn.

Hvordan ved jeg om jeg tilmelder mig til den rigtige gruppe?

Du tilmelder dig den gruppe, du mener du passer bedst i. Når du tilmelder dig en gruppe, er det som udgangspunkt bare den gruppe du gerne vil starte i. Skulle det vise sig at, du har overvurderet eller undervurderet din fart, kan du flytte gruppe i løbet af arrangementet, evt. allerede ved indtjekning. Det er også muligt, at vi flytter dig.

Forberedelse og udstyr

Hvilken forberedelse kræves for gadekørere til MC trackdays?

Din motorcykel skal være i teknisk god stand hele vejen rundt og anvendelse af heldækkende motorcykeltøj, motorcykelstøvler, motorcykelhandsker og rygbeskytter er en selvfølge. Vi anbefaler læderdragt, men man kan også deltage i tekstilbaseret motorcykeltøj, såfremt bukser og jakke kan lynes sammen. Medbring drikkevarer, madpakke og evt. lidt værktøj + gaffatape til afmontering/afdækning af spejle og afkobling/afdækning af bremselys. Resten finder vi ud af på plads.

Bemærk, at der generelt er strenge støjgrænser, der kræver effektiv støjdæmpning, fx standard udstødning eller db killer. Støjgrænser angives under de enkelte arrangementer.

Hvilken forberedelse kræves for trackdaykørere til MC trackdays?

Kører man banecykel følger vi generelt Danmarks Motor Unions krav til påklædning og ikke mindst til motorcyklen. Dvs. at man trådsikrer bremsekalibre, bundprop, oliepåfyldningsprop, oliefilter og at man udskifter kølervæsken til vand. Endvidere anbefaler vi, at man anvender motorbeskyttelse på begge sider af motoren, for at mindske risikoen for at slide hul på motoren ved styrt. I tilfælde af kørsel i regn, anvendes en rød baglygte. Fortvivl ikke, hvis du ikke lige ved hvordan og hvorledes. Der er masser af hjælp at hente på banen og om ikke andet, hjælper Zenergys tekniske kontrol dig med at fikse det på banen eller forklarer dig, hvordan du får det fikset til næste gang.

Bemærk, at der generelt er strenge støjgrænser, der kræver effektiv støjdæmpning, fx standard udstødning eller db killer! Støjgrænser angives under de enkelte arrangementer.

Hvad er teknisk kontrol?

Alle motorcykler bliver tjekket i såkaldt teknisk kontrol. Deltagerne bærer dog selv det fulde ansvar for at deres motorcykel og udstyr er i forsvarlig stand. Den tekniske kontrol skal i høj grad ses som en service til deltageren, hvor de får endnu et par øjne på motorcyklen og evt. tips til hvad der kan/bør gøres ved motorcyklen. Vi er ikke hysteriske, men mener vi ikke at motorcykel/udstyr er i forsvarlig stand, risikerer deltageren at blive forment videre kørsel på banen indtil sikkerheden bragt i orden.

Skal man have startnummer på motorcyklen?

Ja, alle skal køre med et let læsbart startnummer foran og gerne også bagerst på motorcyklen. Dette er vigtigt for, at vi kan identificere hinanden på banen og det er vigtigt i forbindelse med afvikling af løb. Du kan vælge startnummer når du booker et arrangement. Hvis du ikke har startnummer på motorcyklen, udleveres dette ved indtjekning.

Skal man have transponder på motorcyklen?

Ja, alle deltagere skal køre med transponder. Hvis man ikke selv har en transponder, kan den lejes af Zenergy. Lejet transponder skal monteres med transponderholder. Transponderen muliggør, at vi til enhver tid kan se hvor mange der er på banen. Transponderen er også nødvendig for at vi kan lave nye grupper baseret på omgangstider, således at grupperne bliver mest muligt homogene. Deltageren kan selvfølgelig også se alle sine omgangstider og altså følge sine fremskridt. Du kan se omgangstider fra tidligere arrangementer her.

Hvordan monteres transponderen?

Transponderen skal sidde lodret på cyklen og skal - hvis den er lejet hos Zenergy - monteres øverst på gaffelbenet vha. en transponderholder (kan købes af Zenergy for 50 dkk) og et par strips, hvorved transponderen sidder godt beskyttet. En ny transponder koster ca. 4350 dkk og man hæfter selv for evt. beskadigelse af en lejet transponder.

Hvad er en ansvarsfraskrivelse?

Alle deltagere skal underskrive en ansvarsfraskrivelse, hvori de erklærer at deres deltagelse i et givent trackday arrangement foregår på eget ansvar og at de ikke vil gøre andre deltagere, arrangør, hjælpere eller andre erstatningspligtige for eventuelle uheld. Ansvarsfraskrivelsen gælder dog ikke ved grov uagtsomhed.

Adfærd og sikkerhed

Opførsel i ryttergården til MC Trackdays

Den maksimale hastighed i ryttergården er 20 km/t. Der er både børn og dyr til stede, så kør forsigtigt og vis hensyn. Dette gælder også ved kørsel på el-løbehjul og lignende.

Burnouts, baghjulskørsel og lignende er forbudt – både i ryttergården og på banen. Undgå unødig støj, og respekter, at der skal være ro efter kl. 23.

Det er tilladt at campere i ryttergården, men der må aldrig bores huller i asfalten. Udbedring af skader på asfalten sker for skadevolderens regning. Dette gælder også skader efter burnouts.

Strømmen må kun bruges til det vigtigste: dækvarmere, køleskab og kaffemaskine 😊 Det er ikke tilladt at bruge strøm til opvarmning af telte, tørring af tøj eller lignende. Har du behov for opvarmning, bedes du medbringe en gas- eller petroleumsovn.

Vil du være sikker på at have strøm til dækvarmerne, er det en god idé at medbringe en generator. Brug den gerne de første timer af formiddagen, indtil de fleste har fået varme i dækkene, og dækvarmerne ikke længere trækker så meget strøm.

Inden I forlader ryttergården, skal affald lægges i lukkede poser og afleveres i de opstillede affaldsspande og containere. Brugte dæk skal tages med hjem, medmindre andet oplyses på førermødet.

Opførsel på banen

Når man kører ind på banen ser man sig altid tilbage for at sikre at man ikke kører ud foran en kører, der allerede er i fart. Og man holder sig generelt i samme side af vejbanen indtil man er rundt i første sving. Efter første sving er der fri kørsel og det forventes at man kører med hastigheder der er passende for ens evner og erfaring - og ikke meget langsommere end det, da der herved kan opstå farlige situationer.

Undgå pludselige retningsskift og temposkift på banen - kør forudsigelige linjer. Langsommere kørere skal koncentrere sig om deres egen kørsel og ikke forsøge at give plads til bagfra kommende kørere fx ved brug af pludselige retningsskift. Bagfra kommende kørere har meget lettere ved at læse en kører der koncentrerer sig om sin egen kørsel. Hvis man vil lade en bagvedliggende kører overhale, kan man evt. lade være med at give fuld gas ned af langsiden eller andetsteds. Men husk, du må kun sænke farten en anelse.

Hvis man vil afbryde et pas før det er slut (pga. træthed eller andet) kører man sidste omgang med normal fart og signalerer med hånd eller ben når man nærmer sig baneudgangen, således at bagvedkommende kørere kan se, at man har tænkt sig at forlade banen.

Hvis passet afbrydes pga. styrt eller andet viser flagposterne bevægeligt rødt flag og man forlader banen ved nærmeste udgang.

Det gælder altid, at man signalerer tydeligt med hånden (eller foden) når/hvis man sænker farten, også ved passets afslutning.

Overhaling

De to vigtigste regler er; udvis hensyn og brug hovedet! Den overhalende kører skal altid overhale således at det ikke er til gene for den kører han overhaler. Tænk på at en ikke-erfaren kører kan blive forskrækket og føle sig klemt ved en overhaling. I blå gruppe skal der holdes mindst 2 meters afstand ved overhaling og i rød gruppe mindst 1 meter. I sort gruppe er der ingen afstandskrav ved overhaling, men man skal naturligvis fortsat vise hensyn. Er man i tvivl om hvorvidt det er forsvarligt at overhale, så lad være. Vent til der kan overhales forsvarligt uden at genere den forankørende unødigt, eller sænk farten en anelse, og benyt lejligheden til at tænke over din køreteknik. Det giver dig mere fart og hjælper dig til at køre hurtigere og mere sikkert - og få lettere ved at overhale. Hvis man gerne vil lade en hurtigere kørere overhale, skal man ikke lave pludselige linjeskift. Det er bedre lige at sænke farten en anelse, fx på langsiden.

Hvad betyder flagene?

Flagene bruges til at give kørerne forskellige informationer mens de er på banen og det er selvsagt meget vigtigt at kende til flagenes betydning. På visse baner anvendes lys i stedet for flag, fx gult lys i stedet for gult flag.

Det (sort/hvidt) ternede flag bruges på langsiden når passet er slut. Proceduren for at afslutte passet gennemgås til førermødet og kan variere fra bane til bane.

Det gule flag bruges, hvis der er opstået et faremoment på banen. Hvis du ser et gult flag er du agtpågivende og identificerer, hvori faremomentet ligger. Du sænker ikke farten mere end nødvendigt, således at pludselige hastighedsskift ikke i sig selv udgør en fare. Ved gult flag er der overhaling forbudt indtil første flagpost, der ikke flager gult. Denne vil ofte flage med grønt flag.

Det grønne flag bruges til at vise at banen er klar, fx efter en gul flagzone. Det grønne flag vises også ofte de første par minutter af et pas, for at vise at banen er ok og for at vise hvor flagposterne står.

Et bevægeligt rødt flag betyder er passet afbrudt og at banen skal ryddes hurtigst muligt. Du kører derfor direkte til nærmeste bane-udgang og ind i ryttergården. Der er ikke overhaling forbudt under rødt flag, medmindre man samtidig kører i gul flagzone.

Friktionsflaget (rødt/gult stribet flag) bruger vi, hvor vi skønner at deltagerne ikke selv opdager, at der er nedsat friktion. Typisk vil passet i stedet blive afblæst og banen rengjort. Hvis det fx begynder at regne vil deltagerne normalt selv bemærke dette og vi bruger således normalt ikke friktionsflaget.

Ser du et sort flag der enten peger direkte på dig, eller akkompagneres af dit startnummer, er du diskvalificeret og skal køre i pit hurtigst muligt. Det kan fx være fordi din MC larmer for meget eller har en anden teknisk defekt, der kræver at du kører i pit.

Det blå flag signalerer at der nærmer sig en eller flere hurtigere kørere bagfra, der ønsker at overhale. Hvis man ser et blåt flag skal man hurtigst muligt, lade de hurtigere kørere overhale. Vær dog som altid forsigtig med pludselige retnings/linjeskift. Vi anvender sjældent det blå flag, da det ofte er til mere forvirring end gavn.

Et hvidt flag betyder at der er et langsomt køretøj på banen, fx en ambulance eller et bugseringskøretøj. Vi anvender normalt ikke dette flag, men det kan opleves på baner sydpå.

Ved styrt og afkørsler

Hvis du har haft en afkørsel men ikke er styrtet, får du ro på situationen og orienterer du dig grundigt inden du kører ind på banen igen, således at du ikke generer andre kørere. Husk, der kan være jord/græs på dækkene og dermed følgende nedsat friktion de første par meter. Hvis du har bundkåben fyldt med sten eller jord, skal du naturligvis ikke køre ind på banen igen. Så trækker du i sikkerhed med dig selv og motorcyklen.

Hvis du er styrtet, men kan rejse dig, bevæger du dig hurtigst muligt i sikkerhed, således at du ikke risikerer at blive ramt af andre kørere. Du er ikke i sikkerhed når du står i vejkanten, så gå fx om bag et autoværn.

Hvis du styrtet og ikke kan rejse dig, bliver passet flaget af. Der kommer derefter samaritter eller ambulance på banen og cyklen bliver hentet ind.

Sørg for at flagposterne kan se hvad din situation/hensigter er, således at vi kun flager passet af når det er nødvendigt. Bliv ikke liggende, hvis du faktisk godt kan bevæge dig væk ved egen hjælp.

Hvis du ser andre køre af banen eller styrte, må du generelt ikke stoppe for at hjælpe. Gør du det, opstår der fare for at du selv bliver påkørt og med deraf følgende skade på dig selv eller andre kørere. Om nødvendigt, afblæser vi passet og sender hjælp ud.

Zenergy Challenge

Til de fleste af Zenergy´s arrangementer afvikles løb under vores løbsserie Zenergy Challenge.

Man behøver ikke at have DMU licens for at deltage i løbene og løbene er åbne for alle som kan kvalificere sig hertil.

For Zenergy Challenge 2027 gælder, at alle man skal være serietilmeldt for at tælle med i årsresultatet. Man kan dog sagtens deltage i løbene uden af være serietilmeldt.

Til MC trackdays gives der pokaler efter hvert løb til Top-3 i løbsklasserne samt til Top-3 i Race B, Race C og Race D.

Hvem kan deltage i løb og hvad koster det?

Løbene koster generelt ikke ekstra og man behøver ikke være hurtig for at være med. Det anbefales dog at man har opnået en vis rutine i banekørsel inden deltagelse i løb.

Løbsklasser til MC trackdays

Der åbnes 6 løbsklasser under Zenergy Challenge til vores MC trackdays:

· Superbike 1000

· Supersport 600

· Supersport Next Generation

· Sportbike

· Moto 4½

· Supersport 300

· Women’s Cup

Løbsklasser, hvor der ikke er mindst 3 deltagere tilmeldt senest 2 uger inden sæsonens første arrangement kan blive lukket eller lagt sammen med en anden klasse.

Supersport 300

· Yamaha YZF-R3

· Kawasaki Ninja 300/400

· KTM 390

· Honda CBR500R

Moto 4½

· 4-takt < 450 cc

· 2-takt < 250 cc

· Minus Supersport 300 og Moto 3 GP

Sportbike

· Aprilia RS660

· CF Moto 675SR-R

· Kawasaki Ninja 650

· Kawasaki ZX4R (&RR)

· Kove 450RR Pro

· Triumph Daytona 660

· Yamaha YZF-R7

Supersport 600

· 4 cyl med < 636 cc

· 3 cyl med < 675 cc

· 2 cyl med < 750 cc

· Plus Moto 3 GP, minus Moto 4½, Sportbike og Supersport 300

SSP Next Generation

· 4 cyl med ≥ 636 cc og ≤ 800 cc

· 3 cyl med ≥ 675 cc og ≤ 950 cc

· 2 cyl med ≥ 750 cc og ≤ 1200 cc

Fx

· Ducati Panigale V2

· KTM 990 RC R

· MV Agusta F3 800

· MV Agusta F3 Superveloce

· Suzuki GSX-R750

· Triumph ST765RS

· Yamaha YZF-R9

· QJ Motor – QJ800GS-G

Superbike 1000

· 4 cyl med > 800 cc

· 3 cyl med > 950 cc

· 2 cyl med > 1200 cc

Women’s Cup

Forbeholdt kvinder og uafhængigt af specifikationer på motorcykel.

Afvikling af løb

Kvalifikation

For at undgå lapninger og få mere tæt race, laves startopstillinger til løbene typisk uden hensyntagen til løbsklasserne, dvs. de forskellige løbsklasser blandes, men der gives point i de respektive løbsklasser til resultatet. Er man ikke kvallet ind til A-løbet kan man altså kun vinde sin løbsklasse, såfremt ingen andre kørere fra samme løbsklasse fuldfører A-løbet. Specielt på store baner vil A og B-løbet iblandt blive erstattet af et løb for de hurtigste 600 cc kørere og et løb for de hurtigste 1000 cc. Vi afvikler generelt så mange løb at langt hovedparten af dem der har lyst til at deltage, faktisk kan være med. Dvs. at man ikke skal have den store erfaring for at kunne være med i det langsomste løb.

Typisk vil startopstillingerne til løbet laves efter tiderne sat i dagens første 2-3 pas og ofte også tiderne sat den foregående dag, inkl. tiderne fra evt. løb. Dette vil blive meddelt til førermødet og evt. i tidsplanen. I sjældne tilfælde kan der forekomme ændringer i løbet af dagen, og her vil der blive informeret over højtaleranlæg, opslag ved kontoret og evt. via mail/Facebook.

Skulle en kører have misset sine kvalifikationspas, fx pga. teknisk defekt, kan der gives dispensation til at denne kører starter bagerst i det løb han normalt ville starte i. En kører der på denne måde rykkes foran andre kørere, der har sat en kvalifikationstid, vil dog blive taget ud af løbsresultatet. For at få en startplads uden at have kørt kvalifikationen, skal køreren henvende sig til tidtagningen inden kvalifikationspassene er afviklet og altså inden startopstillingen laves.

Løbets start

Gaten/pitudkørslen åbnes på det tidspunkt, der er angivet i tidsplanen og holdes åben i 1-2 minutter. Når en kører er kørt ind på banen, køres sighting lap, dvs. køreren kører en omgang på banen og finder derefter sin startposition på startgridden. Det er vigtigt at have orienteret sig om sin startposition inden man begiver sig ud på sighting lap, så man hurtigt kan finde sin plads på startgridden. I sidste sving inden startgridden vises gult flag og på målstregen viser en official stillestående rødt flag.

Når alle kørere er på plads på startgridden køres der en warm-up lap. Denne startes rækkevis ved at en official - den såkaldte starter - løber ned igennem startrækkerne svingende med rødt flag. Rækkerne starter enkeltvis når starteren har passeret rækken. Skulle der være kørere der ikke har nået sighting lap, kan disse starte warm-up lap fra pitudkørslen, når feltet har passeret pitudkørslen og op til 30 sekunder herefter. Igen vises gult flag i sidste sving inden startgridden og på målstregen viser en official stillestående rødt flag.

Når alle kørere har kørt warm-up lap og fundet deres startposition på startgridden, går official med det røde flag ud til siden og peger på startlyset. Herefter tændes det røde startlys og starten går efter 2-5 sek ved at startlyset slukkes igen. På visse baner kan der være afvigelser i startproceduren, fx ved at der tændes grønt lys efter at det røde lys er slukket. I sådanne tilfælde gælder det fortsat at starten går når det røde lys slukker og der vil blive orienteret om evt. afvigelser fra den normale startprocedure til førermødet.

Som alternativ til lysstart, kan der i visse tilfælde anvendes flagstart. Her holder en official flaget vandret med flagdugen foldet op. Når alle kørere er på plads, foldes flagdugen langsomt ned. Efter 2 - 5 sek. udløses starten ved at flaget bevæges hurtigt opad.

Når starten går, er det vigtigt at huske på at løbet ikke vindes i hverken sving 1 eller 2. Det er typisk trangt i sving 1, så vær meget forsigtig med at foretage pludselige linjeskift og den slags.

Det er ikke tilladt at skifte motorcykel efter løbet er startet.

Tyvstart

Tyvstart på 10 sek idømmes såfremt forakslen har passeret den markering der viser startrækkens placering før det røde lys slukkes. Når feltet har passeret pitudkørslen, åbnes denne for kørere der ikke har deltaget i eller fuldført warm-up lap.

Løbets afslutning og resultat

Løbet afsluttes ved at det ternede flag vises ved mållinjen. Det ternede flag vises først til den førende kører og herefter til alle andre kørere, dvs. løbet er slut for alle, også dem der måtte være en omgang bagud. Når man har fået det ternede flag, er det vigtigt at man ikke overhaler kørere som stadig mangler at fuldføre deres omgang før de får det ternede flag.

Det ternede flag vises enten efter et forudbestemt antal omgange eller efter et forudbestemt antal minutter + 1 eller 2 omgange.

For at tælle med i løbsresultatet og de dertilhørende points, skal løbet fuldføres ved at målstregen passeres senest 3 minutter efter den førende kører. Endvidere skal man have tilbagelagt mindst 3/4 af distancen (omgangene) kørt af den førende kører.

I tilfælde af dødt løb mellem to kørere, afgør hurtigste omgangstid.

Hvis et løb afbrydes og ikke kan genstartes, gælder resultatet fra omgangen inden løbet blev afbrudt. Skulle løbet blive afbrudt inden første omgang er gennemført, giver startopstillingen resultatet. I begge tilfælde gives fulde point. Kørere der ikke stadig konkurrerer når det røde flag sættes, bliver ikke klassificeret.

Hvis et løb bliver afbrudt og kan genstartes, anvendes den oprindelige startopstilling. Resultatet fra det afbrudte løb anvendes ikke. Kørere der ikke stadig konkurrerede, da det røde flag blev sat, kan ikke deltage i genstarten.

I udgangspunktet afvikles alle løb som wet race, dvs. de stoppes ikke pga. regn. Hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sikkerhed, kan løbene dog blive flaget af førtidigt (uden genstart).

Der gives point til top-15 i hver løbsklasse (hhv. 25-20-16-13-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1 point). Såfremt løbsklasserne har kørt blandet, vil det ofte være således at placeringerne i løbsklasserne vil være fordelt over forskellige løb. Fx kan de 6 hurtigste Superbike kørere have deltaget i Sprint race A, og de næste 9 Superbike kørere kan have deltaget i Sprint race B.

Regler med fokus på øget sikkerhed på banen

For at styrke sikkerheden i Zenergy Challenge gælder nedenstående regler. Vi ønsker, at alle får en sikker og god oplevelse, og forventer derfor, at reglerne følges, så sanktioner ikke bliver nødvendige. De kan dog anvendes, hvis situationen kræver det.

Overhaling i gul flagzone

Overhaling i gul flagzone under løb giver 10 sekunders tidstraf og under træning/kvalifikation giver overhaling i gul flagzone 3 pladsers tilbagerykning i startopstillingen.

Hensyn ved overhalinger

Hvis en kører klart og unødvendigt, forårsager at en anden kører styrter eller kører af banen, sanktioneres dette med en tilbagerykning på 6 pladser i hhv. løbets resultat for ens egen klasse eller startopstilling afhængigt af om hændelsen sker under træning/kvalifikation eller under løb.

Race incidents som skyldes almindelig tæt race og/eller misforståelser mellem kørere sanktioneres ikke.

Multiple linjeskift, fx zigzag/slalomkørsel for at forhindre overhaling er ikke tilladt og sanktioneres med 3. pladsers tilbagerykning i hhv. løbets resultat for ens egen klasse eller startopstilling afhængigt af om hændelsen sker under træning/kvalifikation eller under løb.

Lapninger

Er man på vej til at blive overhalet med en omgang i et løb (lapning), skal man lade den/de hurtigere kørere komme forbi hurtigst muligt.

Når man er på vej til at blive lappet er det vigtigt at man ikke laver pludselige linjeskift, men fortsætter med at køre forudsigeligt, således at den hurtigere kører kan foretage en sikker overhaling. En anelse mindre gas ud af et sving eller imellem to sving vil typisk være rigeligt til at den hurtigere kører kan overhale.

I visse tilfælde bruger vi blåt flag for at signalere at man er på vej til at blive overhalet med en omgang af en eller flere kørere.

Hastighedsforskelle / langsom kørsel

Langsom kørsel på banen er til gene for andre og potentielt meget farligt. Det er ikke tilladt at sænke farten, så omgangstiden stiger mere end 20 % i forhold til kørerens bedste registrerede tid i samme session og det er ej heller tilladt at sænke farten på en måde som medfører unødig gene for andre kørere.

Overtrædelse af denne regel kan medføre følgende sanktioner:

· Under træning eller kvalifikation: 3 pladsers tilbagerykning i startopstilling.

· Under løb: Sort flag og/eller diskvalifikation.

Reglen gælder ikke ved skiftende baneforhold, f.eks. ved begyndende regn eller i forbindelse med en afkørsel.

Under træning og kvalifikation gives ingen straf, hvis nedsat fart skyldes teknisk defekt e. lign. Under løb sanktioneres kun, hvis omgangstiden øges med mere end 20 % over mindst to sammenhængende omgange.

Pokaler og præmier for årsresultat i 2027

Der gives årspokaler til Top-3 i klasser, hvor mindst 3 specifikke deltagere har stillet til start i 75 % af sæsonens planlagte løb.

Praktisk information og dagens forløb ▾

Hvad sker der på en SM & Mini trackday?

Dagen starter med indtjekning, hvis man da ikke allerede har gjort det aftenen i forvejen. Her bliver det registreret at du er ankommet, og du får udleveret deltagermærkat og MyLaps transponder. Inden dagens kørsel starter, skal din motorcykel også til teknisk kontrol og du skal møde op til det obligatoriske førermøde. Herefter går der normalt ikke lang tid før kørslen på banen starter. Deltagerne er delt op i forskellige grupper efter deres erfaring og hastighed. Der går normalt ca. en times tid imellem kørepassene, som oftest varer 15-20 minutter. Evt. afvikles der løb hen på eftermiddagen. Når dagen er slut, tændes grillene og det er tid til dækspark og røverhistorier. For de fleste er deltagelse i trackdays en form for aktiv ferie, hvor man mødes og hygger sig med ligesindede og tanker energi til hverdagen. Det tager som regel nogle dage at få tørret det brede smil af igen, når man har været på trackday.

Hvorfor skal man deltage i førermødet?

Det er vigtigt at deltage på førermødet, da der her - udover generel information - informeres om dagens forløb, herunder eventuelle ændringer i tidsplan, løbsafvikling, hvilke pas der er kvalifikation hertil og specielle omstændigheder for den givne bane.

Kan man overnatte på banen?

Ja, man kan typisk overnatte i ryttergården, fx i medbragt telt eller i varebil. På visse baner kan der dog opkræves afgift for strøm eller campingafgift. Et alternativ kan være at finde sig et nærliggende Bed & Breakfast På Ring Knutstorp og Anderstorp er det også muligt at leje en hytte.

Kan man købe benzin på banen?

Dette er generelt kun muligt på større baner sydpå og ikke fx på Ring Knutstorpog Anderstorp.

Jeg har læst al information på hjemmesiden, men sidder stadig tilbage med en masse spørgsmål. Hvad gør jeg?

Hvis du og din MC er klar, er det bare at møde op. Du skal nok få svar på dine spørgsmål på plads. Skulle du have specifikke spørgsmål som du gerne vil have svar på inden eventet, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os, helst per email.

Gruppeinddeling

Supermoto og Mini trackdays afvikles på gokartbaner og her kører deltagerne på supermoto maskiner, samt en række forskellige andre mindre køretøjer, fx scooter, minimotard, KTM Duke 200 og MiniGP som f.eks. Honda NSF100 og Yamaha YZF125R. Se klasserne under Zenergy Challenge for nærmere beskrivelse af tilladte køretøjer.

Grupper til Supermoto og Mini trackdays

Grøn gruppe til vores Supermoto og Mini trackdays er generelt for børn op til 10 års alderen. Ældre kørere der er på bane for første gang, kan få dispensation til at starte i grøn gruppe. Det er dog vigtigt, at der er plads til de små. Der er generelt fri kørsel, men iblandt kan vi organisere instruktion til de små kørere. Forældrene er typisk med på banekanten og kan hjælpe, hvis der skulle være behov for det.

I gul, blå og rød gruppe kører alle mini cykler, dvs. minimotard, scooter, Duke 200 og miniGP inddelt i 3. grupper efter omgangstider. Rød er de hurtigste minicykler, blå er de næst hurtigste og gul er tredje hurtigste. Der laves nye gruppeinddelinger i løbet af arrangementet, baseret på kørte omgangstider.

Sort og orange gruppe er forbeholdt Supermotard kørere.

Hvordan ved jeg om jeg tilmelder mig til den rigtige gruppe?

Du tilmelder dig den gruppe, du mener du passer bedst i. Når du tilmelder dig en gruppe, er det som udgangspunkt bare den gruppe du gerne vil starte i. Skulle det vise sig at, du har overvurderet eller undervurderet din fart, kan du flytte gruppe i løbet af arrangementet, evt. allerede ved indtjekning. Det er også muligt, at vi flytter dig.

Forberedelse og udstyr

Hvilken forberedelse kræves for deltagere til Supermoto og Mini trackdays?

Kører man banecykel følger vi generelt Danmarks Motor Unions krav til påklædning og ikke mindst til motorcyklen. Dvs. at cyklerne skal være monteret med opsamler (minimum 250ml) til benzin, olie og kølervand, at man trådsikrer bremsekalibre, bundprop, oliepåfyldningsprop, oliefilter og at man udskifter kølervæsken til vand. Ved første deltagelse kan der dispenseres for krav til påklædning og MC. Fra banernes side er der endvidere generelt krav om at styrender, gaffelben og fodhviler skal påsættes nylonklodser for at undgå beskadigelse af banen ved styrt, samt at der altid skal anvendes miljømåtte under køretøjet - der kan ikke dispenseres fra banens krav. Endvidere er det vigtigt, at have en velfungerende udstødning. Fortvivl ikke, hvis du ikke lige ved hvordan og hvorledes. Der er masser af hjælp at hente på banen og om ikke andet, hjælper Zenergys tekniske kontrol dig med at fikse det på banen eller forklare dig, hvordan du får det fikset til næste gang.

Hvad er teknisk kontrol?

Alle motorcykler bliver tjekket i såkaldt teknisk kontrol. Deltagerne bærer dog selv det fulde ansvar for at deres motorcykel og udstyr er i forsvarlig stand. Den tekniske kontrol skal i høj grad ses som en service til deltageren, hvor de får endnu et par øjne på motorcyklen og evt. tips til hvad der kan/bør gøres ved motorcyklen. Vi er ikke hysteriske, men mener vi ikke at motorcykel/udstyr er i forsvarlig stand, risikerer deltageren at blive forment videre kørsel på banen indtil sikkerheden bragt i orden.

Skal man have startnummer på motorcyklen?

Ja, alle skal køre med et let læsbart startnummer foran og gerne også bagerst på motorcyklen. Dette er vigtigt for, at vi kan identificere hinanden på banen og det er vigtigt i forbindelse med afvikling af løb. Du kan vælge startnummer når du booker et arrangement. Hvis du ikke har startnummer på motorcyklen, udleveres dette ved indtjekning.

Skal man have transponder på motorcyklen?

Ja, alle deltagere skal køre med transponder. Hvis man ikke selv har en transponder, kan den lejes af Zenergy. Lejet transponder skal monteres med transponderholder. Transponderen muliggør, at vi til enhver tid kan se hvor mange der er på banen. Transponderen er også nødvendig for at vi kan lave nye grupper baseret på omgangstider, således at grupperne bliver mest muligt homogene. Deltageren kan selvfølgelig også se alle sine omgangstider og altså følge sine fremskridt. Du kan se omgangstider fra tidligere arrangementer her.

Hvordan monteres transponderen?

Transponderen skal sidde lodret på cyklen og skal - hvis den er lejet hos Zenergy - monteres øverst på gaffelbenet vha. en transponderholder (kan købes af Zenergy for 50 dkk) og et par strips, hvorved transponderen sidder godt beskyttet. En ny transponder koster ca. 4350 dkk og man hæfter selv for evt. beskadigelse af en lejet transponder.

Hvad er en ansvarsfraskrivelse?

Alle deltagere skal underskrive en ansvarsfraskrivelse, hvori de erklærer at deres deltagelse i et givent trackday arrangement foregår på eget ansvar og at de ikke vil gøre andre deltagere, arrangør, hjælpere eller andre erstatningspligtige for eventuelle uheld. Ansvarsfraskrivelsen gælder dog ikke ved grov uagtsomhed.

Adfærd og sikkerhed

Opførsel i ryttergården til SM & Mini Trackdays

Til Supermoto og Mini Trackdays er kørsel i ryttergården som udgangspunkt forbudt. El-løbehjul og lignende er dog tilladt med en maksimal hastighed på 20 km/t. Tilpas altid hastigheden til omgivelserne, og kør langsomt, hvor der færdes mange mennesker. Der er både børn og dyr til stede, så vis hensyn.

Undgå unødig støj, og respekter, at der skal være ro efter kl. 23.

Det er tilladt at campere i ryttergården, men der må aldrig bores huller i asfalten. Udbedring af skader på asfalten sker for skadevolderens regning. Dette gælder også skader efter burnouts.

Strømmen må kun bruges til det vigtigste: dækvarmere, køleskab og kaffemaskine, Det er ikke tilladt at bruge strøm til opvarmning af telte, tørring af tøj eller lignende. Har du behov for opvarmning, bedes du medbringe en gas- eller petroleumsovn.

Vil du være sikker på at have strøm til dækvarmerne, er det en god idé at medbringe en generator. Brug den gerne de første timer af formiddagen, indtil de fleste har fået varme i dækkene, og dækvarmerne ikke længere trækker så meget strøm.

Der skal altid anvendes miljømåtte under motorcyklen. Det er også en god idé at medbringe en brandslukker.

Inden I forlader ryttergården, skal affald lægges i lukkede poser og afleveres i de opstillede affaldsspande og containere. Brugte dæk skal tages med hjem, medmindre andet oplyses på førermødet.

Opførsel på banen

Når man kører ind på banen ser man sig altid tilbage for at sikre at man ikke kører ud foran en kører, der allerede er i fart. Og man holder sig generelt i samme side af vejbanen indtil man er rundt i første sving. Efter første sving er der fri kørsel og det forventes at man kører med hastigheder der er passende for ens evner og erfaring - og ikke meget langsommere end det, da der herved kan opstå farlige situationer.

Undgå pludselige retningsskift og temposkift på banen - kør forudsigelige linjer. Langsommere kørere skal koncentrere sig om deres egen kørsel og ikke forsøge at give plads til bagfra kommende kørere fx ved brug af pludselige retningsskift. Bagfra kommende kørere har meget lettere ved at læse en kører der koncentrerer sig om sin egen kørsel. Hvis man vil lade en bagvedliggende kører overhale, kan man evt. lade være med at give fuld gas ned af langsiden eller andetsteds. Men husk, du må kun sænke farten en anelse.

Hvis man vil afbryde et pas før det er slut (pga. træthed eller andet) kører man sidste omgang med normal fart og signalerer med hånd eller ben når man nærmer sig baneudgangen, således at bagvedkommende kørere kan se, at man har tænkt sig at forlade banen.

Hvis passet afbrydes pga. styrt eller andet viser flagposterne bevægeligt rødt flag og man forlader banen ved nærmeste udgang.

Det gælder altid, at man signalerer tydeligt med hånden (eller foden) når/hvis man sænker farten, også ved passets afslutning.

Overhaling

De to vigtigste regler er; udvis hensyn og brug hovedet! Den overhalende kører skal altid overhale således at det ikke er til gene for den kører han overhaler. Tænk på at en ikke-erfaren kører kan blive forskrækket og føle sig klemt ved en overhaling. Er man i tvivl om hvorvidt det er forsvarligt at overhale, så lad være. Vent til der kan overhales forsvarligt uden at genere den forankørende unødigt, eller sænk farten en anelse, og benyt lejligheden til at tænke over din køreteknik. Det giver dig mere fart og hjælper dig til at køre hurtigere og mere sikkert - og få lettere ved at overhale. Hvis man gerne vil lade en hurtigere kørere overhale, skal man ikke lave pludselige linjeskift. Det er bedre lige at sænke farten en anelse, fx på langsiden.