Ring Knutstorp 24-25 maj



Sæsonstart på Ring Knutstorp

Vi kører i 4 klasser og inddeler efter omgangstider og afvikler sprintløb der er åbne for alle, også dem der aldrig har prøvet det før.

Vi kører livetiming alle dage og du finder denne her. Resultater finder du her.

Har man ikke egen transponder, koster transponderleje 50 dkk/dag ved bestilling og betaling hjemmefra. Betaling på plads koster 75 dkk/dag. Hvis du lejer transponder, skal der anvendes en transponderholder. Denne koster 50 dkk ved bestilling og betaling hjemmefra og 75 dkk ved betaling på plads.

Bemærk, adgang til strøm er inkluderet i deltagergebyret. Det er dog vigtigt, at der kun anvendes strøm til det allervigtigste. Det vil sige til dækvarmere, køleskab og kaffemaskine :-) Det er ikke tilladt at anvende el til at opvarme telt, tørre tøj osv. Har du behov for dette, bedes du medbringe gas eller petroleumsovn.

Early bird prisen er 3000 dkk for begge dage og normal prisen er 3500 dkk. Early bird udløber når 50 % af pladserne er væk eller senest 2 måneder inden arrangementet starter. Prisen for enkelte dage kan ses ved booking. Vil du virkelig spare penge skal du overveje Speedpakken, hvor prisen for de to dage er bare 2500 dkk!

Kørere på indregistreret motorcykel i grøn klasse tilbydes 15 % rabat - klik flueben for rabat.

HUSK, det er ikke længere muligt at få bulderdage på Ring Knutstorp og det betyder at din MC max må larme 95 db ved forbifart. Dette gælder for alle på Ring Knutstorp! Kravet skal tages meget seriøst og kørere der larmer for meget bliver pillet ud. Kører man stærkt, er det typisk ikke nok at sætte db killer i potten! Brug vinteren til at få støjdæmpet din MC på en god måde i stedet for lappeløsninger på dagen!

Der skal på Ring Knutstorp også anvendes miljømåtte under motorcyklen, fx ved tankning og andet arbejde.

Foreløbig tidsplan kan hentes her.

Start tilmeldingen med at vælge klasse nedenunder. Glem ikke at afslutte tilmeldingen med at angive kørerinfo og vælge startnummer. Tilmeld venligst kun en kører per ordre. Samme person (kunde) kan dog nemt tilmelde flere forskellige kørere, ved at lave en ny tilmelding uden af logge ud og tilpasse kørerinfo i slutningen af processen.


Grøn/Green/Grün Blå/Blue/Blau Rød/Red/Rot Sort/Black/Schwarz