For Zenergy Challenge 2020 gælder det for både stor MC og Supermoto & Mini, at man skal være indskrevet som deltager i løbsserien for at få point og altså at få en placering i årsresultatet. Indskrivning i løbsserien koster 300 dkk.

Er man ikke indskrevet i løbsserien, deltager man bare som gæstekører til de enkelte arrangementer og man kan stadig vinde pokaler for de enkelte arrangementer/løb. 

Til Supermoto & Mini gives der pokaler for det samlede resultat henover over weekenden. Til klasser med mere end 5 tilmeldte (inkl. gæstekørere) 14 dage inden arrangementets start gives pokaler til Top-5 og til klasser med 3-5 tilmeldte (inkl. gæstekørere) 14 dage inden arrangementets start gives pokaler til Top-3.

Til MC trackdays gives der pokaler til Top-3 i løbsklasserne efter hvert løb.

Der er i alt planlagt 22 løb til Supermoto & Mini og kun de 18 bedste løbsresultater vil tælle med i serien. For Zenergy Challenge til MC trackdays tæller alle løbsresultater i serien.

Serietilmelding er mulig igennem hele sæsonen, dog får man kun point fremadrettet efter tilmelding. Klasser med 3 eller færre deltagere flere arrangementer i træk kan potentielt lukkes/lægges ind under en anden klasse.

Bemærk, du IKKE kan sikre dig samme startnummer igennem hele sæsonen ved at lave en serietilmelding.

Startnumrene fordeles stadig ved booking af de enkelte arrangementer og hvis du har særlige ønsker mht. startnummer gælder det om at booke tidligt og inden andre har valgt dit ønskenummer.